KØBENHAVNS RETSHJÆLP

< Gå tilbage til basen

Gratis retshjælp siden 1885

Hvordan hjælper kan Københavns Retshjælp hjælpe dig?

Vores rådgivere har tavshedspligt, så du kan trygt dele alle oplysninger om din sag.

Her kan du læse nærmere om, hvordan Københavns Retshjælp arbejder, og finde svar på nogle ofte stillede spørgsmål.

Når du henvender dig til Københavns Retshjælp, vil du få lejlighed til at tale med en rådgiver om din sag. Rådgiveren vil sammen med sin sekretær gennemgå sagen med dig og se på eventuelle dokumenter, som du har medbragt. Afhængigt af sagens karakter vil rådgiveren enten give dig et mundtligt råd eller tilbyde at behandle sagen for dig.

Hvis Retshjælpen påtager sig at behandle din sag, vil Retshjælpen skrive breve til modparten og håndtere sagen fra start til slut. Din sag vil altid være tilknyttet den samme rådgiver på den ugedag, hvor du har henvendt dig. Det betyder, at sagen igennem hele forløbet vil blive behandlet af de samme personer, men det betyder også, at du kun kan henvende dig til Retshjælpen vedrørende sagen på denne ugedag.

Københavns Retshjælps rådgivere har tavshedspligt, og du kan derfor trygt fortælle din rådgiver alle detaljer om din sag, uden at andre får noget at vide herom. Retshjælpen er endvidere en selvejende institution, som er uafhængig af politiske og andre interesser og er ikke tilknyttet nogen offentlige myndigheder.

De fleste sager kan løses uden at skulle indbringes for domstolene. Hvis sagen alligevel skal for retten, vil dette ske med hjælp fra Retshjælpens “faste advokater”, forudsat at domstolsbehandling kan ske i hovedstadsområdet. Henvisning til advokat kan i visse tilfælde nødvendiggøre betaling af et mindre gebyr.

Hvis Retshjælpen ikke kan behandle din sag, vil Retshjælpen almindeligvis give dig et mundtligt råd og henvise dig til at søge almindelig advokatbistand. Retshjælpens medarbejdere må ikke privat påtage sig sager for klienterne, ligesom Retshjælpen ikke kan hjælpe dig med at vælge advokat. Hvis du selv ønsker at finde en advokat, kan du se en oversigt over alle landets advokater på www.advokatsamfundet.dk. Du kan endvidere kontakte Københavns Retshjælp på deres hjemmeside https://www.copenhagenlegalaid.com.

Held og lykke med din sag og vi håber du kan bruge ovenstående.

DEBTI